2026 står for døren, men det er Hej Matematik, der står derude og banker på! Og det gør de med årets sidste brag af en popsang, et længeventet comeback og det ultimative nostalgi-anthem forud for store shows til marts.
Men selvom det er 10 år siden, vi sidst hørte nyt fra Hej Matematik, så har de aldrig været væk. For musikken vil altid være der og leve sit eget liv i os alle sammen – og det er netop den følelse, som Søren og Nicolaj Rasted skruer op for med ’Soundtracket Til Vores Ungdom’.
”Alle husker deres første kys, forelskelsen og det knuste hjerte. Festerne med vennerne og de øjeblikke, man skabte og havde sammen i et slags evigt minikosmos. For med oplevelserne fulgte musikken – ordene og tonerne, der sætter sig i os og med ét kan tage os tilbage til ungdommen, der uundgåeligt har været med til at forme, hvem man blev og er i dag,” fortæller Søren og Nicolaj Rasted.
Lyt i nedenstående.
