Amager Records, på Amagerbrogade i København, er ud over en pladebutik med primært 2nd vinyl, et super hyggeligt mødested, hvor du kan nyde en kaffe eller en øl. Det er også et veletableret spillested for både nye talenter og mere kendte navne.
Der er plads til 60-70 stående publikummer eller 30-40 siddende i Amager Records afhængig af formatet.
Når der er vinterjazz i København i februar er der også rigtig mange tilbud i Amager Records. Der spilles primært torsdag og lørdag.
Torsdag den 5. februar spiller Wild Flower, der byder på swingende og energisk jazz. Lørdag den 7. februar kan du opleve Patient Bloom. Den 12. februar Thomas Munk-Petersen Trio, der beskrives som elegant nordisk jazz, den 14. februar spiller Rød Sol, der et band, der udforsker grænsefeltet mellem jazz, fri improvisationsmusik og indie rock.
Artiklen fortsætter efter videoen
Den 17. februar spiller Haxholm X Hejlesen Duo, der udspringer fra en fælles kærlighed til nordisk lyd. Den 26. februar kan du så møde finske Ida Alanen Trio og den 28. februar Klanglys. Masser af mulighed for vinter-jazz hos Amager Records.
