Den 29-årige musiker, sanger og sangskriver Jeppe Kamper har været en del af den københavnske undergrundsscene i flere år. Han debuterede i 2020 og skabte hurtigt opmærksomhed med sangen Alle Mine Bekymringer, som var med i Jonas Risvigs banebrydende YouTube-serie ’GRÆNSER II’. Kamper har været guitarist – og spillet support – som en fast del af soul-hitsmeden August Høyens populære og anmelderroste band. Jeppe Kamper albumdebuterede i 2023 med noget at snakke om, som bl.a. høstede flotte anmeldelser hos Gaffa.
Nu er han ude med singlen Min far er stærkere end din far. En single, der handler om livet i skyggen af den ultimative sorg, da hans mor gik bort. Men han gør det med optimisme – til tonerne af gnistrende indie-pop – og med en usagt taknemmelighed over livet på trods.
Lyt i nedenstående.
