Det sker igen den 27. juni. Red Bull Diving World Series kommer tilbage til København. Konkurrencen var senest i Danmarks hovedstad for fire år siden.
Der skal springes fra taget på Copenhagen Opera House. Det sker fra 27 meters højde for mænd og 21 meters højde for kvinder.
Artiklen fortsætter efter videoen
Tolv af de bedste mandlige og kvindelige high divers indtager København.
Sidste gang begivenheden fandt sted var i 2022, hvor mere end 50.000 tilskuere tog plads omkring vandet ved Operaen, Ofelia Plads og Amalienborg.
Publikum til dette års konkurrence er også med til at skrive historie, da der for første gang deltager en dansk kvinde. Annika Bornebusch fra Odense debuterer nemlig på den prestigefyldte tour.
