Roskilde Festival klar med fuldt program

Roskilde Festival klar med fuldt program

K-pop-stjernen Jennie, rapperen Ken Carson og hiphop-legenderne Malk De Koijn er blandt de 20 navne, der fuldender musikprogrammet for Roskilde Festival 2026. Det samlede program byder på 177 musiknavne samt over 90 navne inden for kunst og aktivisme fordelt på i alt 16 scener og oplevelsesrum.

Blandt de nye navne er også danske Mas, den amerikanske soulstemme Jalen Ngonda og rapper Bia, den alternative rock-duo Panda Bear & Sonic Boom samt musik fra Grønland, Palæstina og Ukraine med hhv. Tarrak, techno-produceren Sama’ Abdulhadi og Heinali & Andriana-Yaroslava.

Artiklen fortsætter efter videoen


De 20 nye navne føjer sig til et allerede omfattende musikprogram med internationale hovednavne som The Cure, Gorillaz, Zara Larsson, Addison Rae, Clipse og David Byrne samt markante kunstnere som Kneecap, Lily Allen, Little Simz, Wolf Alice, Ethel Cain, Audrey Nuna og Lykke Li. Også den danske scene er stærkt repræsenteret med navne som Aphaca, Tessa, Tobias Rahim, TV-2, Guldimund, Mille og Pil.

Se hele programmet og tidsplanen.

Roskilde Festival 2026 finder sted fra 27. juni til 4. juli, og billetsalget er i gang. Flere todagesbilletter er allerede udsolgt. Der er fortsat billetter til salg i andre kategorier