Kite spiller i Store Vega til september

Kite spiller i Store Vega til september

På grund af stor efterspørgsel og en udsolgt koncert i Lille VEGA, spiller den svenske duo, Kite, nu også en koncert i Store VEGA i 2024. Det gør de den 21. september 2023.

Kite har siden 2008 ladet deres grublende fusion af filmisk electro- og storladent pop drive gennem verden. Duoen skaber musik, der er lige så tilgængelig, som den er eventyrlig, og lige så storslået, som den er mørk. 

Mixet har gennem årene vokset sig større gennem passion, atmosfære og fællesskab, hvilket deres optræden i den kongelige svenske opera i 2019 understregede. Her var duoen flankeret af et orkester på hele 16 personer. 

Kite, der består af Nicklas Stenemo og Christian Hutchinson Berg, har nået sin nuværende position på sine egne præmisser og ved altid at gå sine egne veje. Ofte i modstrid med de gængse regler i musikbranchen. 

Duoen er for eksempel begejstret for EP-formatet og har kun udgivet ét album i løbet af deres karriere. Deres musikalske grundsyn er da også: “all killer, no filler”, så i deres bagkatalog finder du seks EP’er og en samling af singler. 

I april 2022 udkom “Panic Music” og “Bocelli”. Senest i august i år kom “Don’t take the light away” samt “Remember me” og en måned senere landede der remixes af begge sange. 

Live er bandet en holistisk oplevelse, som det er svært at få andre steder. Rygtet om deres følelsesladede liveoptrædener har spredt sig organisk, og i dag trækker de fulde huse næsten overalt, hvilket siger noget om hengivenheden hos deres stadigt voksende fanskare. 

Share