Den stor-streamende hitmager Dean Lewis kommer tilbage til Danmark

Den stor-streamende hitmager Dean Lewis kommer tilbage til Danmark

Dean Lewis har mere end 5,6 milliarder streams på sine sange og har solgt over 3,1 millioner EP’er og albums på verdensplan. Hans megahit ’Be Alright’ er kommet med i ”1 millard streams-klubben” på Spotify og han har opnået mere end en million YouTube-subscribers og 830.000 følgere på TikTok. For nyligt tog han også de danske hitlister med storm da sangen ’Half A Man’ gik viralt og strøg helt til tops på Spotifys danske top 50. 

I 2019 blev Dean Lewis udråbt som en Apple Up Next artist og spillede udsolgte turnéer i USA og hjemlandet Australien. Siden da er det kun gået én vej for singer/ songwriteren, som bliver ved med at slynge hits ud af ærmet. Hans seneste single ’Falling Up’ har mere end 45 millioner streams på verdensplan og ’Be Alright’ er gået 11 gange platin i hjemlandet og platin i 24 andre lande.

Sidst Dean Lewis besøgte Danmark var i november 2021 hvor han spillede en udsolgt koncert på RUST i København. Nu vender han tilbage og giver denne gang publikum mulighed for at skråle med på ’Half A Man’ både i VEGA i København og Voxhall i Aarhus.

Billetpriser: 240 kr. + gebyr

Billetsalget starter 8. april kl. 10.00 via livenation.dk

Share