R&B-sangerinde Sabrina Claudio kommer til Pumpehuset

R&B-sangerinde Sabrina Claudio kommer til Pumpehuset

Den album-aktuelle R&B-sangerinde Sabrina Claudio kommer til Pumpehuset.

Sabrina Claudio ved præcis hvad hun vil. Den guld-sælgende puertoricansk/ cubanske sangerinde har stille og roligt knoklet løs med at definere sin vision. Efter en række anmelderroste udgivelser, en udsolgt headline tour og 2 milliarder streams, projekterer hun en kombination af sensualitet, livlighed og sjæl der rækker ud over musikkens grænser.  

Med en ”do it yourself”-tilgang til alternative R&B betog Sabrina Claudio sine lyttere med debut-EP’en ’Confidently Lost’ fra 2016. Lige i hælene på den udkom hendes første fuldlængde udgivelse, ’About Time,’ hvor man kunne finde den guld-certificerede ’Belong To You’ feat. 6lack. Med 2018-albummet ’No Rain, No Flowers’ fastholdt hun sit momentum og solgte også sin dertilhørende headline tour ud. I 2019 opnåede hun nye højder med ’Truth Is’, som fik massiv anmelderros af bl.a. Complex som beskrev albummet som ”grandiose” og Variety udnævnte albummet som et af de bedste inden for genren det år.

Sabrina Claudio skriver selv sine sange og tegner dermed et klart billede af sig selv som artist og kvinde. “I’ve evolved, because I’m growing as a woman,” udtaler hun. “I started writing when I was pretty young. My songwriting has naturally progressed as I’ve become more vulnerable and open with everything I’ve gone through. My experiences have really molded the music. Each time I make an album, there are parts of me that I didn’t even know existed. I’m so confident in my process as a writer. Because of this confidence, I’ve created a particular sound for myself. I don’t try to do what everybody else is doing. If anything, I try to do the exact opposite”.

I slutningen af 2020 udgav Sabrina Claudio ’Christmas Blues’, hvor The Weeknd og Alicia Keys var at finde på singlen ’Winter Time’. Derudover har hun spillet i Jimmy Kimmel LIVE! og The Late Show with James Corden. Hun har også været en del af line-uppet på plakaten til bl.a. Coachella, Lollapalooza, Outside Lands og Life Is Beautiful. Hendes næste album ’Based On A Feeling’ er netop udkommet og i den forbindelse tager Sabrina Claudio på tour igen, hvor hun kan opleves i Pumpehuset.

Share