Northside fuldender årets lineup med drivende rapper

Northside fuldender årets lineup med drivende rapper

Muse, The Chemical Brothers, Anderson .Paak og Knxwledge aka superduoen NxWorries, Lukas Graham, The 1975, First Aid Kit, Sam Fender, Tobias Rahim, Nik & Jay, LP, Yemi Alade og Pusha T. Det er bare nogle af de kunstnere, som årets gæster på NorthSide kan se frem til at opleve live, når portene i Eskelunden atter åbnes for tre dage i musikkens tegn. I dag er de sidste fem navne føjet til programmet og blandt dem findes en af tidens mest innovative og anerkendte hiphopartister.

Little Simz har haft kurs mod stjernerne, siden hun i 2013 i en alder af blot 19 år fik blåstemplet et af sine mixtapes af selveste Jay-Z. Det er dog inden for de seneste år, at rygtet om Little Simz for alvor har ramt den brede offentlighed takket være albums som 2019’s GREY Area og ikke mindst albummet Sometimes I Might Be Introvert fra 2021, som hun sidste år vandt den prestigefulde Mercury Prize for. 

Albummet høstede også store roser fra internationale medier som NME, Rolling Stone og Pitchfork foruden danske medier som GAFFA, Information og Soundvenue, og sammen med stjerner som Adele og Ed Sheeran var hun en af de mest nominerede artister til BRIT Awards 2022.

Sidste år fulgte Little Simz op med endnu et anmelderrost album i form af NO THANK YOU, som fik Soundvenue til at kalde hende en af ”vor tids stærkeste rappere”. 

Hun blev i 2020 annonceret til NorthSide, men nåede aldrig at optræde grundet pandemien. Siden har hun gæstet Danmark med en 6-stjernet optræden på Roskilde Festival og endnu et storrost, udsolgt show i København i december sidste år.

I årets sidste musikpakke får Little Simz følgeskab af fire navne, som alle skal spille på scenen ELECTRA, der er dedikeret til elektronisk musik. Det drejer sig om den engelske house-artist Sam Divine, den Benin-fødte Afrohouse-DJ og producer AMÉMÉ, irske Disfreq og danske Buda.

Det fulde lineup til NorthSide 2023 er: 

ARY (NO)
Benjamin Hav & Familien
Blæst
Cavetown (UK)
eee gee
First Aid Kit (SE)
Folkeklubben
Gilli
Guldimund
JPEGMAFIA (US)
KALEO (IS)
Kevin Morby (US)
Kind mod Kind
Lamin
Little Simz (UK)
LP (US)
Lukas Graham
Madrugada (NO)
Muse (UK)
Nik & Jay
Nothing But Thieves (UK)
NxWorries feat. Anderson .Paak & Knxwledge (US)
Phlake
Pil
PRISMA
Pusha T (US)
Sam Fender (UK)
Sko/Torp
The 1975 (UK)
The Chemical Brothers (UK)
Tobias Rahim
White Lies (UK)
Yemi Alade (NG)
Zar Paulo

ELECTRA

AMÉMÉ (BJ)
BLOND:ISH (CA)
Buda
Christian Nielsen
Claptone (DE)
Disfreq (UK)
DJ Cemetary & Poul Bones
Dom Dolla (AU)
Henri Matisse
La Fleur (SE)
LF SYSTEM (UK)
Marten Hørger (DE)
MEDUZA (IT)
Nicky Elisabeth (NL)
Purple Disco Machine (DE)
Sam Divine (UK)
SCHAARUP

Share