Pæne NorthSide åbnede med pæn succes

Pæne NorthSide åbnede med pæn succes

Torsdag åbnede den tolvte udgave af den århusianske NorthSide musikfestival. Solen skinnede fra morgen til aften over Eskelunden, byparken der ligger græs og smukke rammer til et pænt lineup af kunstnere.

NorthSide blev afholdt første gang i 2010 som en endagesfestival med 5.000 gæster og et rent dansk musikprogram. I år der der fire scener plus meget den i øvrigt, underholdende Sideshows scene samt et stadig stigende antal besøgende.

NorthSide er vokset, men festivalen er stadig i kontrol. Det er pænt og meget velfungerende i Eskelunden. Her er mænd i nystrøget skjorter og kvinder med håret sat pænt. Det er økologisk mad og stort set ingen, der er så fulde, at det er pinligt. Det er en god blanding af unge og lidt ældre besøgende, og det hele gik torsdag op i en højere enhed med det gode vejr.

Det er få festivaller, hvor folk har lyst til at sidde op af hegnet, og ikke være bange for at nogen har tisset der. NorthSide er velfriseret og velduftende, og folk står pænt i kø for komme på toilettet.

Der er ingen, der tisser op ad hegnet på Northside.

Højdepunktet på åbningsdagen var klart Tobias Rahim på den store Astra scene. Iført guld fra top til tå tryllebandt han både unge og de lidt ældre med sine mange hits. Rahim tog sig ofte i skridtet, og måske var det derfor hans show var så potent, og med en nerve, hvor det var muligt at levere både politiske budskaber og popmusik uden at det blev mærkeligt. Dansk/kurderen havde et velfungerende band på scenen, der rammede hans kejtede, men selvsikre stil perfekt ind. Specielt korsanger Zaina Segujja fyldte på scenen på den gode måde.

Højdepunktet på dag 1 på Northside. Tobias Rahim med hånden i skridet og stor potens.

Det var Phlake der havde åbnet Astra før Rahim, gik på. Det gjorde de stabilt og specielt deres store hits Angel Zoo og Pregnant blev taget godt imod.

Engelske Muse lukkede førstedagen på festivallen med et rockshow, der var en stadionkoncert værdig, men hvor publikum tydelige kede sig og langsomt forsvandt hjem i de varme stuer.

På den næststørste scene, Echo, leverede italienske LP et show med masser af power og energi, der tydeligt understregede det musikalske talent hos kunstneren med det borgerlige navn Laura Pergolizzi. Hans Philip fulgte efter, var tydeligt savnet af mange fans foran scenen, men tam og så seriøs og indadvendt, at magien og festen forsvandt. Til gengæld var der masser af fest på Electra scenen, hvor specielt DJ Blond:Ish byggede op, og efterhånden som de unge fandt vej fra Tobias Rahim til teltet med den elektroniske fest, blev festen mere og mere intens. 

NorthSide er Danmarks mest bæredygtige festival. Blandt andet er alt mad plantebaseret og økologisk og der findes ikke kildevand på flaske på festivallen. Rent praktisk betyder det, at der ikke serveres rødt kød, fjerkræ eller fisk, og at en madret højst må have 15% ost, æg og mayonnaise. Desuden er alt strøm, der benyttes i forbindelse med festivallen grøn energi. Så pænhed, sundhed og bæredygtighed går hånd i hånd på NorthSide.

Den pæne fest fortsætter fredag og lørdag med navne som Benjamin Hav, Nik & Jay, The 1975, Gilli, Lukas Graham og ikke mindst The Chemical Brothers.

Share