En lang og omfattende rød tråd

En lang og omfattende rød tråd

Den 6. oktober udkom bogen ‘Den røde tråd – 50 år med Shu-bi-dua’ på People Press. Et omfattende værk om et af Danmarks mest folkekære og bedst sælgende band. Et band der har været folkeeje i Danmark i omkring 50 år og som blandt andet har bidraget til at ændre det danske sprog.

Stort set alle danskere kender Shu-bi-dua. Og langt de fleste har sunget med på deres sange. Men kender du historien bag bandet? Nok ikke den hele. Den kan du få styr på via ‘Den røde tråd’, der er udkommet på People Press, og skrevet af Jan Poulsen og Jacob Wendt Jensen. Der er tale om et virkelig om fattende værk på hele 435 sider, hvor alle aspekter om shubberne vendes.

Bogen kommer vidt omkring. Det er hele rejsen fra at de to bands Quacks og Passport blev til Shu-bi-dua og til nutiden, hvor musikken lever videre på mange forskellige måder. Og over historien om at det 19. studiealbum var planlagt, men blev aldrig til noget samt selvfølgelige fortællingen om den triste skæbne som Michael Bundesen fik. Men også om konflikterne mellem blandt andre Michael Hardinger og Bundesen plus selvfølge alt om de gode tider og den store succes.

Den helt store attraktion ved bogen er, at man får historien om bandet fortalt via medlemmerne selv. Altså historien præcist som den blev oplevet af dem, der var til stede. Også af afdøde Michael Bundesen. Bogen bygger på mere end 50 interview, og der er bare ekstremt mange detaljer med i bogen.

Den røde tråd er lang, men det er godt at have historien om Shu-bi-dua lige ved hånden, for bogen kan altid bruges som opslagsværk, når du taler Shu-bi-dua med dine venner. Alt fakta om bandet er samlet til sidst i bogen, og giver et rigtigt godt overblik og i øvrigt en ide om hvor store bandet har været. Billedematerialet i bogen er omfattende, og medvirker til den gode oplevelse det er at sidde med Den røde tråd i hånden eller bare havde den liggende på sofabordet.

Share