Kender du? Mia Berg – ny single

Kender du? Mia Berg – ny single

Fredag udkommer den norske singer/songwriter Mia Berg med singlen Summer

Summer bevæger sig i et melankolsk og hypnotisk lydunivers. Mia Berg synger om at længes efter lysere tider, men samtidig savne de øjeblikke, der er passeret. Sangen handler samtidig om at miste retning i livet og forsøge at finde balancen igen. Det er sidste single fra hendes kommende nye EPWinners, der udkommer 19. april, hvorfra vi allerede har fået singlerne High Ceilings og Winner. Mia har tidligere kunnet høres på P6 med flere singler, og fik desuden 5 flotte stjerner i GAFFA Danmark for sit debutalbum fra 2022. 

I et lo-fi indieunivers af store følelser udgav Mia Berg i efteråret 2022 sit debutalbum Sleepwalkers At Noon. Forud for albummet udkom flere singler, der bland andet endte i rotation på NRK P3 og resulterede i rosende ord fra både norsk og International presse.

På danske breddegrader har Mia kunnet opleves som support for irske Orla Gartland i VEGA og Josephine Philip på Hotel Cecil samt høres på P6 BEAT med den storslåede, smukke single Heartache Oblivion og senest den mere up-beat single High Ceilings. Hun var desuden booket til Byhaven sammen med amerikanske Caroline Rose i sommeren 2023, men måtte desværre aflyse pga. sygdom. Derudover drog hun sidste år på Tysklandstur med Nicklas Sahl. 

Share