4 Appelsiner: Sidste chance er fængslende

4 Appelsiner: Sidste chance er fængslende

Den 8. marts er Katie Kitamuras Sidste chance udkommet på alpha forlag. JuicyNet.dk har haft lejlighed til at læse romanen, der er oversat til dansk af Tommy Vorm.

Af Kenneth Møller Kristensen

Om du er fascineret af MMA Fighting eller ej er ikke noget, der bør afgøre om du skal læse bogen Sidste chance. Kan du lide en fængslende beretning og et indfangende sprog, så vil bogen være noget for dig. Sidste chance handler om MMA-fighteren Cal og hans træner Riley, som følges over tre dage op til et stort og afgørende comeback-opgør. Det er tydeligt, at Kitamuras har sat sig ind i, hvordan MMA-verden er skruet sammen. Men det er ikke det vigtige. Det vigtige ved romanen er, at den er skrevet med brug af stærke vendinger sprog, der skaber virkelig gode billeder i læserens hoved. Eller ihverfald hos denne læser.

Beskrivelserne er specielt gode, når tvivlen opstår i hovederne på bogens hovedpersoner. Det er stærkt at mærke de menneskelig følelser, som forfatterne har lykkedes godt med at beskrive. Det er intenst og vedkommende. Det er detaljeret på den gode måde. Og så er det rammende og naturligt. En god læseoplevelse, som jeg, da jeg nåede til sidste side, gerne ville have til at vare lidt længere tid, men som måske lige præcis har den rette længde.

Fire appelsiner til Sidste Chance for en komprimeret fortælling i et godt og intenst sprog.

Katie Kitamura er en amerikansk forfatter med japanske rødder. Hun har skrevet fire romaner. Hendes Intime relationer var nomineret til flere priser, og udråbt til en en af de ti bedste romaner i 2021 af både New York Times og Washington Post.

Sidste chance er på 200 sider, udkommer på Alpha forlag, oversat af Tommy Vorm, er udkommet den 8. marts og koster vejledende kr. 269,95.

Share