Amerikansk rapstjerne får længe ventet dansk festivaldebut

Amerikansk rapstjerne får længe ventet dansk festivaldebut

Tredje gang er lykkens gang: Verdensstjernen Chance the Rapper får endelig sin længe ventede danske festivaldebut, når han gæster københavnerfestivalen AiaSound i august.

Som en af de absolut største i branchen inden for sin kategori og med intet mindre end 12,6 millioner månedlige lyttere på Spotify, kender du med sikkerhed allerede til den grammyvindende rapper og hans utallige virale hitparader. Han udgav sit debut-mixtape i 2012, og slog allerede igennem på verdensplan med sit andet mixtape “Acid Rap” i 2013. I år lukker Chance the Rapper årets festivalplakat på AiaSound, og er dermed den sidste artisttilføjelse på det – nu endnu mere – stjernespækkede lineup.

Chance the Rapper står bag gigahits som “Cocoa Butter Kisses”, “No problem” featuring rap-kollegaerne Lil Wayne og 2 Chainz og “Holy” med Justin Bieber. Chance the Rapper har lavet hits med flere af de allerstørste stjerner på den internationale musikscene på tværs af genrer: Bl.a. også med Kanye West, Randy Newman, Bon Iver, Childish Gambino, Cardi B, Shawn Mendes, Nicki Minaj, Ed Sheeran og John Legend. 


Den amerikanske rapper var den første artist nogensinde til at vinde en grammyaward for et streaming-only mixtape, hvilket gav ham en trio af vundne grammyawards, som både tæller “Best New Artist”, “Best Rap Performance” og “Best Rap Album”. Udover at være solidt plantet i eliten af den globale rap og hiphop-scene, er Chance The Rapper en af de få artister, som både har optrådt og haft den bærende værtsrolle i det prestigefyldte TV-program “Saturday Night Live” vist på NBC i USAs bedste sendetid. Derudover har selveste Barack Obama kaldt rapperen “en spektakulær rollemodel”, hvorfor stjernen foruden at være cremen af internationale rappers,også har vist næstekærlighed af helt særlig karakter.

Chance The Rapper har tidligere aflyst hele to festivalshows i Danmark: Senest i 2019 på Roskilde Festivals Orange Scene, hvilket kun øger begejstringen hos den anerkendte rapper for at skulle besøge en dansk festival, og levere et show under åben himmel for første gang – og lige så fra arrangørens side, som har meget høje forventninger til den ikoniske stjerneoptræden. 

“Det er jo helt vildt at få lov til at præsentere så åbenlys en stjerne, og samtidig et ikon der interesserer sig for sine medmennesker. Vi glæder os xxx”, udtaler Frederik Kjærgaard, medstifter af AiaSound Festival.

Oplev Chance the Rapper på AiaSound i København lørdag den 13. august.

Allerede annoncerede artister tæller Tiësto (NL), Tyga (US), Steve Aoki (US), Becky Hill (UK), Tobias Rahim, Clara, Artigeardit, Clara, Cheff Records, The New Power Generation (US), Pauline, Faustix, Donkey Sound, Hans Philip, Gente de Zona, Kesi, Sivas, Branco og Ericka Jane. 

AiaSound Festival løber af stablen d. 11.-13. august på Tiøren i København.

Share