Lydsyn udgiver debutalbum og tager på turné

Lydsyn udgiver debutalbum og tager på turné

På fredag den 23. september udkommer debutalbummet med Lydsyn. Albummet blev indspillet i foråret 2022 i det berømte Sweet Silence studie med Flemming Rasmussen (Metallica, Sort Sol, Gasolin m.fl.) bag knapperne. Albummet indeholder ni sange på dansk, og er en ret hårdtslående omgang klassisk rock ikke helt ulig et Baby Woodrose album på dansk. Men der er mere hardrock og mindre psykedelisk tråd.

På udgivelsesdagen besøger Lydsyn to vinylbutikker i København og signerer plader. Det drejer som om BEAT på Enghaveplads klokken 15.00 og Route 66 på Fælledvej 3 klokken 17.00. Herefter er der fest på Le Fee Verte på H.C. Ørstedsvej 6 fra klokken 19.00 til ?

Lydsyn består af Uffe Lorenzen (Baby Woodrose/Spids Nøgenhat) på guitar og vokal, Palle Demant (der lavede dokumentarfilmen Born To Lose om Uffe Lorenzen tilbage i 2015) på bas og Jens Eyde på trommer. Tre gamle venner der fandt sammen under Covid 19 nedlukningerne, drak nogle øl, og efterhånden lavede deres egne sange. Det er den besætning, der tager på landevejen til efteråret for at spille det nye album live tilsat sange fra Uffe Lorenzens bagkatalog.

Uffe Lorenzen & Lydsyn album tour 2022

30.09.22 – Stars, Vordingborg
06.10.22 – Gimle, Roskilde
07.10.22 – Tapperiet, Køge
14.10.22 – Kontrast. Herning
15.10.22 – Voxhall, Aarhus
20.10.22 – Harders, Svendborg
21.10.22 – Palletten, Viborg
22.10.22 – Plantagehuset, Thisted
28.10.22 – Støberihallen, Hillerød
29.10.22 – Hvalsø Kulturcenter
03.11.22 – Store Vega, København

Share