6800 frivillige på Northside festival

6800 frivillige på Northside festival

Den 1.-3. juni er det igen tid til Northside festival i  i Eskelunden ved Århus. Ikke færre end 6800 frivillige vil deltage i opbygningen af festivalområdet, gennemførelsen af festivalen samt efterarbejdet. Sidste år oplevede alle landets festivaler store udfordringer i forbindelse med rekrutteringen af frivillige, så NorthSide er glade for den stærke tilslutning.

“Vi er både sindssygt glade, stolte og ikke mindst taknemmelige over at se så mange mennesker, der vil hjælpe til med at stable den fedeste festivaloplevelse på benene. Det er mænd og kvinder i alle aldre, der har meldt sig i år, og det er en stor lettelse for os at kunne melde ”udsolgt” for frivillige poster til dette års festival, og endda i så god tid.”siger Line Marie Bach, Ansvarlig for Frivillighed, DTD Group.

NorthSide fik sin debut på den danske festivalscene med en endagsfestival den 19. juni 2010, hvor alle fem navne var danske. Siden da har festivalen udviklet sig til en tre dage lang begivenhed med internationale såvel som nationale topnavne fordelt på flere scener og et skarpt fokus på økologi og bæredygtighed.  Blandt de optrædende på årets Northside kan nævnes Muse, The Chemical Brothers, NxWorries (feat. Anderson. Paak og Knxwledge), Lukas Graham, The 1975, First Aid Kit, Sam Fender, Tobias Rahim, Nik & Jay, LP, Little Simz, Yemi Alade og Pusha T, samt mange flere.

Selvom NorthSide lige nu har alle de nødvendige frivillige, står festivalen stadig åben for ansøgninger, da tilmeldte frivillige kan framelde sig i sidste øjeblik. Derfor er der stadig mulighed for at ansøge om at være en del af holdet og skabe uforglemmelige øjeblikke sammen, dog er en plads ikke garanteret på nuværende tidspunkt.

Share