Godt opslagsværk gør det at lave cocktails tilgængeligt for alle

Godt opslagsværk gør det at lave cocktails tilgængeligt for alle

Er du skræmt ved tanken om at skulle lave cocktails til dine gæster? Synes du det er for kompliceret og uoverskueligt? Det er der heldigvis nu en løsning på. Med Cocktailbogen fra Rasmus Greve Christiansen kan din frygt ligges væk.

Af Kenneth Møller Kristensen

Handy og let at have stående i baren eller køkkenet. Det er det første indtryk man få, når man ser den nye Cocktailbogen. Bogen fremstår virkelig let tilgængelig og lige til at kaste sig over. Her finder du let både opskrifter på de klassiske cocktails men også på nyere cocktails. Det er bare at finde en favorit og gå i gang. Det gælder også, hvis du går efter alkoholfri cocktails.

Desuden får du som læser en kort, men præcis præsentation af de enkelte typer af spiritus, og hvordan de virker i cocktails. Super god viden at have med. Du får opskrifter på sirup og en introduktion til cocktailudstyr.

Med andre ord, det bliver super let tilgængeligt at lave cocktails for alle, der har Cocktailbogen stående.

4 Appelsiner fra JuicyNet.dk til Cocktailbogen. Du skal dog ikke forventet andet end det det er. Nemlig en cocktailbog. Ingen livsfilosofi eller forsøg på at redde verden. Det er nemlig ikke meningen med en cocktailbog.

Cocktailbogen er udkommet den 2. november på Forlaget Falco, er på 128 sider og har en vejledende udsalgspris på kr. 249,95. Den er skrevet af Rasmus Greve Christiansen, der har stor erfaring som barchef, har stået på podiet i adskillige internationale cocktailkonkurrencer og har egen bar i Odense.

Share