Hos Route 66 er vinyl ikke en trend

Hos Route 66 er vinyl ikke en trend

Du er ikke i tvivl. Lige så snart du træder ind af døren hos Route 66 på Nørrebro i København, mærker du at det er en butik, hvor blot handler om musik og vinyl. Ingen velduftende sydamerikansk kaffemaskine, ingen øl fra et ukendt microbryggeri. Her er vinyl, og rigtig meget af det. Men også plakater, koncertbilletter og meget andet på væggene. “Vi vil gerne give kunderne indtryk. Derfor vil vi gerne have meget på væggene”, forklarer indehaver Mette Christensen, der ejer Route 66 og butikken af samme navn i Århus.

Route 66 blev startet af Mettes nu afdøde mand Martin Lindholm i Århus i 1990. For ca. 25 år siden blev der udvidet med butikken i Danmarks hovedstad. “Fra start af har det handlet om kærlighed til musik og vinyl og ikke så meget andet. Vi bruger ikke ordet trendy om det at høre vinyler”, præcisere Mette Christensen. Da CD’en havde taget over og mange pladeselskaber ikke ville røre ved vinyl, startede Martin Lindholm sit eget pladseselskab, DVP, og udgav vinyler med Peter Sommer, Nikolaj Nørlund, Got you on Tape, Bisse og mange flere store danske navne. “Og vi hjalp mange andre kunstnere med at få trykt vinyler i Tjekkiet, og de fandt ud af at de faktisk kunne tjene penge på at sælge dem ved koncerter og lignende”, uddyber Mette Christensen. “Vinyler er for mig den naturlige måde at høre musik på, og os der hører vinyler har bare lidt bedre musiksmag”

I butikken på Nørrebro er det alle slags musikelskere, der kommer, også de unge der har fået øjnene op for det at have sin egen fysiske kopi af et album har en høj værdi. “Det gode ved vinyler er jo at man er tvunget til at dvæle lidt ved produktet, og får tid til at sætte pris på det. Det gør man jo ikke ved streamning”, forklarer Mette Christensen, der selv har en del salg online, men helst vil have at folk kommer i hendes butikker, som hun driver alene, men dog har en række ansatte.

Route 66 sælger både nye og 2nd hand vinyler og udvalget er imponerende stort. Du finder butikken på Fællesvej 3 på Nørreport i København og Fredensgade 31 i Århus.

Share