Damian Marley spiller i Den Grå Hal til august

Damian Marley spiller i Den Grå Hal til august

Damian “Jr. Gong” Marley er en multi-GRAMMY-vindende jamaicansk artist og den yngste søn af den største reggae-legende gennem tiden, Bob Marley. Damian Marley har dog med sit enorme talent skabt sin egen musikalske vej og taget reggae-genren til nye højder ved at kombinere den med genrer såsom dancehall, hip-hop, R&B og rock.

Marley er gået over i historiebøgerne som den første reggae-artist til at vinde en GRAMMY uden for genren, da han vandt to statuetter med sit gennembrudsalbum ”Welcome To Jamrock” i kategorierne Best Reggae Album og Best Urban/Alternative Performance med titelnummeret derfra. Han har også vist sin forskelligartede musikalske kunnen på samarbejder med bl.a. Nas og Skrillex. “Stony Hill”, hans fjerde studiealbum, sikrede endnu en Grammy, efterfulgt af “The Kalling”, der vandt Best Reggae Album ved de 65. årlige GRAMMY Awards.

Som medstifter af det anerkendte Welcome To Jamrock Reggae Cruise fortsætter Damian med at forme reggae-scenen og gør klar til endnu en rejse, der vil tage ham til Den Grå Hal, hvor han spiller den 14. august.

Share