ØreSound Festival med nyt setup til 2021

ØreSound Festival med nyt setup til 2021

ØreSound er klar med en skaleret festival model med zoneopdeling og kapacitet på 5000 gæster.

På trods af coronapandamien kan ØreSound præsentere en splinterny festivalmodel for 2021, hvor gæster stadigvæk vil få en kvalitetsoplevelse med alt det bedste København har at tilbyde af mad og drikke, et stærkt musikprogram med både danske og internationale topnavne.

Festivalen bliver introduceret som en særudgave, hvor gæsterne vil blive inddelt i 10 zoner samt et VIP/B2B område, hvor hvert område vil få den ultimative festivaloplevelse med både mad, drikke, toiletfaciliteter og et sceneområde samt et lounge område.

Festivalen løber over 3 dage på Tiøren på Amager, hvor hver dag har sit eget musikalske tema med henholdsvis URBAN, EDM og POP musik.

Der vil være krav om at gæsterne skal påvise corona-pas ved indgangen hver dag.
Modellen kan opjusteres til 10.000 gæster, hvis restriktionerne skulle blive lempet.

”Der skal ikke herske nogen tvivl om at vi har måtte grave dybt i den kreative værktøjskasse, men vi er stolte af at det er lykkedes med at kunne præsentere en model, som velsagtens bliver det tætteste man kan komme på en reel festival oplevelse i 2021, med glæde, samvær og fed musik og så i de bedst mulige rammer”, udtaler Direktør, Juri Carlsson og fortsætter.

”Vi føler med de andre festivaler, men som barn af COVID-19 har vi haft en unik mulighed for at være agile og skabe en innovativ model for festivalen i år.”

ØreSound Festival vil i 2022 gå tilbage til den oprindelige festival model med 30.000 gæster.

Der vil være mulighed for at købe Endagsbilletter, VIP billetter og Limited partout billetter og billetterne købes via ticketmaster.dk.

Billetsalget starter tirsdag d. 11. maj kl. 13.30.