Navne til Distortion 2024 annonceret

Navne til Distortion 2024 annonceret

Årets Distortion fest i København skal findes sted den 29. maj til 2. juni. Arrangørerne har tirsdag annonceret en række navne på kunstnere, der optræder til festen.

Distortion løfter sløret for to nye hovednavne Icekiid og Jimilian på Rådhuspladsen hos TooManyLeftHands, tolv danske elektroniske acts på Gravity-scenen til Distortion X Nørrebro samt 7 Distortion Club-events på Den Anden Side, Module og Culture Box. I alt 32 nye klubnavne, herunder norske Skatebård, tyske Teenage Mutants, italienske Undercatt og Berlin-baserede Tommy Four Seven.

Støvet har knap nået at lægge sig for de populære nattelivs- & klubpromotorer TooManyLeftHands, som lige har afholdt deres første kæmpeevent i Forum denne weekend. Nu fortsætter de med at invitere flere nye gæster til Distortion X Rådhuspladsen på festivalens åbningsdag onsdag 29. maj 2024. Udover allerede annoncerede Hugel bliver Icekiid og Jimilian tilføjet til festen.


Jimilien spreder sine vinger som en ørn ind over Rådhuspladsen, og multiplatin-artisten Icekiid vender tilbage til Distortion 2024. Hans første store track ramte toppen af hitlisterne i 2020, og siden har han holdt niveau til at blive en af de største nye rappere i dansk musik – og mon ikke han spørger Rådhuspladsen: “Errudumellahvad?”

På Distortion X Nørrebro præsenterer Gravity-scenen 12 danske elektroniske acts; Ed., Aja Gulris, Milo S, Baime, SCHAARUP, Duncan, MØRK, Nilu, SKAI, Rafeci, Naima og Frede torsdag 30. maj 2024. Distortion X afholdes for første og måske eneste gang på Den Røde Plads & Superkilen på Ydre Nørrebro, samtidig med den øvrige gratis gadefest kører på Nørrebro. Her er bl.a. Kundo allerede annonceret på Red Bulls scene og AV AV AV, Elsked og Ung-skab til Soundvenues scene. Flere nye artister følger snart!

Når mørket falder på under de tidlige sommerdage til Distortion, så åbner Københavns bedste venues dørene til årets Distortion Club program. I dagens annoncering kan man gå på opdagelse hos Module, Den Anden Side og Culture Box.

Hos Den Anden Side på Axeltorv i kælderen under Palads kan du fange den norske kultfigur Skatebård torsdag nat, når Distortion på Nørrebro takker af. Hvis du er til tungere elektronisk musik kan du i stedet cykle mod Indre By, hvor du kan opleve tyske Teenage Mutants på Culture Box. Dagen efter kan du samme sted fange italienske Undercatt, som spiller et melodisk, groovy og hypnotiserende set.


Fredag 31. maj spiller engelsk fødte og Berlin-baserede Tommy Four Seven tung og hård techno hos Den Anden Side, hvor GAG kuraterer aftenen. Derudover spiller Sugar (DK), Philipp Drube (DE), HULTGREN (SE), dragongirl (DK) og HNNCH (SE).

Flere acts og Distortion Club arrangementer offentliggøres løbende. I starten af maj offentliggøres hele gadefesten på Nørrebro og nye headliners til Distortion X. 


Distortion Club (Adgang med Distortion Pass eller entrésalg)
:

Onsdag 29. maj 2024

Module
: Erizo (US), Baime, Kardinal Bertram, Harmina K, Viktor og Karl August

Torsdag 30. maj 2024
Module: DOBÉ (DE), Skarn, Max Fernandez B2B Lean Robotti, DJ Dopamina og Miss Puppy

Culture Box: Teenage Mutants (DE), Tim Andresen, Katz-K, VJ // KARA, Aja Gulris og Anders HP
 Den Anden Side: Skatebård (NO)

Fredag 31. maj 2024
Module: Stonsterr, Kim Kemi, DJ Bootymagic, Matiago og Only Ollie
Culture Box: Undercatt (IT), Christian Nielsen og SCHAARUP

Den Anden Side: GAG presents Tommy Four Seven (UK), Sugar (DK), Philipp Drube (DE), HULTGREN (SE), dragongirl (DK) og HNNCH (SE)

Distortion X
:

Distortion X Rådhuspladsen: Onsdag 29. maj 2024
 TooManyLeftHands, HUGEL (FR), Icekiid og Jimilian

Åbningstid kl 16-00

Pris 250 kr

Distortion X Nørrebro: Torsdag 30. maj 2024
Gravity: Cloonee (UK), Ed., Aja Gulris, Milo S, Baime, SCHAARUP, Duncan, MØRK, Nilu, SKAI, Rafeci, Naima og Frede 

Soundvenue: AV AV AV DJ set, Ung-skab, Elsked og Thea Dora. 

Red Bull: Kundo, DJ Adidaddi, DJ Kaddi Sawaneh og musikkollektivet PREE 

Åbningstid kl 16-23

Pris 250 kr


Distortion X huser de store, vilde gadefester med store popnavne, hip hop og elektronisk musik og sørger for festivalstemning på nogle af Københavns mest centrale pladser. Når festerne i Københavns bybillede runder af, så starter Distortions klubarrangementer på byens bedste venues og natklubber.

Se det fulde program online her.

Share